Kage & sødtSaltkaramel cupcakes
Lækre chokolade cupcakes med en midte af saltkaramel, en top af chokoladefrosting og til sidst dryppet med saltkaramel – MUMS siger jeg bare 😛

Det skal du bruge
Sådan gør I
- 1
Vask hænder
Vask dine hænder grundigt, før du går i gang.
- 2
Tænd ovnen
Tænd ovnen på 200 grader.
- 3
De våde ingredienser
Kom æg, sukker, kærnemælk og smeltet smør ned i en stor skål.
- 4
Pisk det luftigt
Pisk det hele grundigt med el-piskeriset, til det er helt lyst og skummende. Stil skålen til side.
- 5
Bland det tørre
I en anden skål blandes mel, kakao, vaniljesukker, natron, bagepulver og salt.
- 6
Saml dejen
Tilsæt de tørre ingredienser lidt ad gangen til de våde – pisk undervejs.
- 7
Chokoladen i
Når det hele er pisket godt igennem, tilsætter du den hakkede chokolade og blander rundt.
- 8
Fyld formene
Fordel dejen i 15 forme, så hver form er 2/3 fyldt.
- 9
Bag dem
Bag dine cupcakes i cirka 20 minutter – tjek dem efter 15 minutter.
- 10
Køl af
Lad dine cupcakes køle helt af, mens du laver saltkaramel og frosting.
- 11
Karamel i gryden
Bland piskefløde, flormelis og sirup i en stor gryde.
- 12
Varm op
Sæt gryden på blusset og tænd for varmen (cirka 8 ud af 9).
- 13
Rør til det koger
Rør rundt, indtil karamelmassen koger op, og skru så ned til cirka 5 ud af 9.
- 14
Lad den koge ind
Lad karamelmassen småkoge i cirka 10 minutter – til den er lidt mørkere i farven og tykkere.
- 15
Salt i
Tilsæt til sidst saltet og rør godt rundt.
- 16
Køl karamellen
Hæld karamelmassen over i en sprøjtepose, og læg den i køleskabet i 5 minutter.
- 17
Lav huller
Når saltkaramellen er kølet lidt af, laves et lille hul i midten af hver cupcake – ikke helt ned i bunden.
- 18
Fyld cupcakesne
Klip et lille hul i sprøjteposen og sprøjt saltkaramel ned i hvert hul. Gem lidt karamel til pynt.
- 19
Smelt chokoladen
Smelt chokoladen til frostingen i mikroovn eller over vandbad, og lad den køle af.
- 20
Pisk smør og flormelis
Pisk smørret, og tilsæt flormelis lidt ad gangen.
- 21
Mælken i
Når smør og flormelis er pisket godt sammen, tilsætter du mælken og pisker til frostingen er luftig.
Irinas tip: Er frostingen for hård, kan du tilsætte LIDT mere mælk. - 22
Chokoladen i frostingen
Tilsæt den afkølede, smeltede chokolade og pisk rundt.
- 23
Sprøjt frostingen på
Kom frostingen i en sprøjtepose med den ønskede tyl, og sprøjt den på dine cupcakes.
- 24
Pynt med karamel
Pynt til sidst dine cupcakes med resten af saltkaramellen.
- 25
Ryd op
Ryd op i køkkenet 😉 Og så er der serveret!



Mellem
Let