Mangler I lidt inspiration til en lækker, sund snack, så skulle I prøve at lave disse kokos bolde. De smager som slik, men indeholder mest kun cashewnødder og kokos, og så er de lynhurtige at lave. Rigtig god fornøjelse! 🙂
Antal: ca 15-20 stk
Tid: 15 min
Redskaber:
- Blender
- Deciliterbæger (dl)
- Teske (tsk)
- Spiseske (spsk)
- Skål
Det skal du bruge:
- 2 dl groft kokosmel
- 1 dl usaltede cashewnødder
- 3 spsk rapsolie
- 2 spsk kokosmælk
- 1 tsk vaniljepulver
- 2 spsk agave sirup (eller akaciehonning)
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Blend cashewnødderne til mel
- Hæld det over i en skål
- Bland nøddemelet med kokosmel og vaniljepulver
- Tilsæt olien til de tørre ingredienser og rør sammen
- Tilsæt tilsidst agave sirup eller honning
- Brug hænderne til at samle massen
- Form små snebolde og rul dem i kokosmel
- Stil sneboldene på køl i en time og tag dem ud 15 min inden servering
Kokos boldene skal på køl, så de bliver faste i konsistensen. Cashewnødde-smagen bliver også mere tydelig, når de har været på køl. Men tag dem gerne ud lidt før, så de ikke er for kolde ved servering.