Om eftermiddagen kan trangen til søde sager virkelig godt melde sig! Og mest af alt har man ofte lyst til at spise noget slik, eller noget andet sødt. Men fortvivl ikke – du kan med god samvittighed prøve disse lækre grove chokoladeboller 😛
Antal: 12-15 boller alt efter størrelse
Tid: 15 minutter (25-30 minutters bagetid)
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Kom det lunkne vand ned i en skål
- Smuldr gæren ned i
- Når gæren er opløst i vandet tilsættes neutral yoghurt, salt og honning
- Mos den modne banan ned i
- Hak den mørke chokolade
- Tilsæt den hakkede chokolade til vandet
- Tilsæt hvedemel, havregryn og rugmel
- Bland det hele godt rundt
- Tilsæt nu grahamsmel lidt ad gangen
- Når du ikke kan røre rundt i det mere, ælter du dejen med dine rene hænder
- Dæk nu dejen til med et viskestykke
- Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time
- Tænd ovnen på 200 grader, mens dejen hæver
- Når dejen har hævet i 1 time, former du dine grove chokoladeboller
- Hvis ovnen er varm, sættes dine grove chokoladeboller ind i ovnen
- Bag dem i 25-30 minutter
Nu er dine grove chokoladeboller klar til at blive spist! Og de smager hammer godt 😀 De fungerer som en god eftermiddagssnack – og så mætter de også mere end normale, hvide boller, fordi de er fuld af fuldkorn 😛